Teamet


Michael Stensgaard
Partner
Telefon : +45 29 44 48 11

Michael er partner i people in sport og har været med siden begyndelsen. Han har en idrætsmæssig baggrund som professionel fodboldmålmand for blandt andre FCK, Southampton FC og Liverpool FC.

Baggrund

Michael stoppede sin aktive idrætskarriere i 2001 og er i dag uddannet cand.jur. med speciale i forhandling. Han har undervist i forhandling både som ekstern lektor på Københavns Universitet og i mange store virksomheder. Desuden har Michael vundet den store internationale forhandlingskonkurrence INC (international forhandlingskonkurrence for jurastuderende fra hele verden) og har siddet som dommer både i den danske og internationale konkurrence.

Styrker

Som jurist og autoriseret FIFA-agent hjælper Michael flere idrætsudøvere med kontraktforhandling. Michael repræsenterer en sjælden sammensmeltning inden for rådgivning af idrætsudøvere: Egne erfaringer kombineret med uddannelse.

Filosofi

Michael brænder for at lære spillere ’nøglen til succes’, og han ved ikke noget bedre end at se dem lykkes på den store scene og nå de mål, som er sat mange år tidligere. Derfor er Michaels filosofi, at potentialet skal udnyttes ved at sætte sig ambitiøse mål, rette fokus mod det rigtige hver dag samt udvikle evnen til at ’ville det mest’.

Mads Winther
Partner
Telefon : +45 20 14 71 72

Mads er stifter af people in sport. Hele livet har han været dedikeret til sporten – både som aktiv udøver og som leder og bestyrelsesmedlem af klubber i både Håndboldligaen og Superligaen. Uddannelsesmæssigt er Mads cand.merc. Han arbejder desuden som ekstern lektor på Handelshøjskolen.

Styrker

Mads fungerer som coach og rådgiver for både håndbold- og fodboldspillere. Det sker med udgangspunkt i erfaringerne for coaching af sportsfolk og topledere i mange år og licens som FIFA-agent.

Baggrund

Med management-baggrund fra konsulentbranchen er Mads særlig stærk på strategier og salg. Flere steder har Mads været drivkraften bag udvikling af sponsorkoncepter. Desuden var han central i udviklingen af strategierne bag fx SønderjyskE. I dag er Mads seniorpartner i konsulentfirmaet intenz og samtidig ankermand i people in sport.

Filosofi

Mads’ filosofi er, at indstilling og motivation er afgørende for de resultater, vi skaber – og at vi selv kan være med til at finde den nødvendige motivation for at præstere topresultater.

Jesper Ørskov
Fodbold
Telefon : +45 60 16 96 06

Jesper tiltrådte hos people in sport den 1. januar 2011 og er i dag ansvarlig for såvel ungdoms- som seniorspillere. Desuden er han overordnet ansvarlig for Holland, og har siden 2017 boet i Amsterdam.

Baggrund

Jesper har en Handelseksamen HHX og har tidligere arbejdet som sælger for en international virksomhed både i Danmark og Mellemøsten. Igennem jobbet som sælger og agent og den heraf meget rejseaktivitet i store dele af verden besidder Jesper gode egenskaber for national og international kommunikation samt har et stort netværk.

Styrker

Talentarbejdet er Jespers store passion, og ambitionen er at give spillerne redskaber, så de bliver i stand til at opnå det optimale resultat på og udenfor banen. I oktober 2011 bestod Jesper FIFA agenteksamen og er dermed også certificeret fodboldagent.

Filosofi

Jespers filosofi er, at det i høj grad handler om at være til stede i nuet. Man skal holde fokus på de ting, man selv har indflydelse på, samt følge den plan man har lagt for at få sine drømme opfyldt.

Casper Grønn
Fodbold
Telefon : +4525211388

Casper tiltrådte d.1/9-16 hos people in sport og er ansat som agent.

Baggrund

Casper har en Handelseksamen (HHX) samt merkonomfag i økonomi og statistik, derudover er Casper uddannet speditør og har i årene inden tiltræden hos people in sport arbejdet som sælger for en stor dansk speditions virksomhed. Samtidig har Casper en aktiv fodbold karriere bag sig, med mere end 200 kampe i den næstbedste danske række samt været træner på ungdomsniveau. Igennem jobbet som sælger samt spiller og træner, besidder Casper gode egenskaber indenfor national og international kommunikation og forhandling.

Styrker

Som tidligere sælger, spiller og træner, er ambitionen at give spillerne den bedst mulige rådgivning med karrierer samt forhandling af kontrakter. Egen erfaring kombineret med sulten for at lykkedes.

Filosofi

Caspers filosofi er at man aldrig må nøjes. Har vi noget at stræbe efter, må vi aldrig stille os tilfredse på vejen mod målet.

Steen Vibe Träger
Fodbold
Telefon : +45 26 74 27 01

Steen er tiltrådt som manager/scout pr. 1. oktober 2009 hos people in sport. Steen har sit primære fokus på at scoute samt holde kontakt til fodboldspillere på Sjælland.

Baggrund

Steen har en baggrund som professionel fodboldspiller i AB og Herfølge. Siden 15-års alderen har Steen spillet fodbold på højeste nationale niveau og kender derfor alt til de udfordringer, unge spillere står over for i forbindelse med karriere og uddannelse. Steens aktive karriere stoppede med Herfølges oprykning til SAS Ligaen. Sideløbende med karrieren har Steen uddannet sig til folkeskolelærer med linjefagene dansk, idræt, historie og samfundsfag, og han er nu ansat på Brøndby IF’s Idrætsefterskole.

Styrker

Det er Steens ambition at hjælpe spillerne med redskaber, der sætter dem i stand til at forene karriere og uddannelse på en sådan vis, at spillerne bliver i stand til at opfylde de opstillede mål tilfredsstillende.

Filosofi

Steens filosofi er, at stort talent alene langt fra skaber store spillere. Det er nødvendigt, i en tidlig alder, at gøre sig bevidst, hvad målene kræver, og hvad man er villig til at yde. Altså er en god blanding af vilje, motivation og talent forudsætningen for at lykkes i en hård branche.