Teamet

Kenneth Jensen

Herrehåndbold

Tel: +45 28 13 66 36

Email: jensen@peopleinsport.eu

Kenneth Lejsgaard Jensen er tiltrådt i people in sport i februar 2012 og er i dag partner i virksomheden.

Baggrund

Kenneth startede karrieren i Aalborg, hvor læreruddannelsen og de første år som håndboldtræner udspandt sig. Han er uddannet Diplomtræner under DHF og har Europas højeste træneruddannelse, EHF Master Coach. Kenneth underviser på DHFs elitetræneruddannelser og har afholdt mange foredrag og inspirationskurser. Kenneth Jensen har arbejdet som træner i 7-8 år, hvor karrieren er gået fra Aalborg DH over Silkeborg-Voel KFUM til FCM, hvorfra flere finaler og medaljer er hjemtaget både nationalt og internationalt. I sommeren 2011 kulminerede det med hjemførelse af både det danske mesterskab og Europa Cup titlen til det midtjyske.

Styrker

Med udgangspunkt i trænerbaggrunden har Kenneth et indgående kendskab til spillerens udvikling og motivation. Han er erfaren i at sætte ambitiøse mål og lægge planer for opfyldelsen af disse.

Filosofi

Kenneth tror meget på at realisere potentialer. Hvis en person er klar til at levere hjerteblod, indsats og vilje, er der altid en vej frem til målet.

Nikolaj Broström

Herrehåndbold

Tel: +45 28 39 74 77

Email: nikolaj@peopleinsport.eu

Nikolaj Broström er tiltrådt i people in sport i februar 2012 og er i dag partner i virksomheden.

Baggrund

Nikolaj har tidligere været ansat som eliteidrætskoordinator i Horsens Kommune men er nu dedikeret fuld tid til people in sport. Han har tidligere spillet håndbold på Liganiveau i en årrække og repræsenteret bl.a. Helsingør IF, Virum Sorgenfri, Ajax/Farum og Ajax København. Siden 2007 har Nikolaj fungeret som sparringspartner og koordinator for det Japanske Håndboldforbund og har i den forbindelse skabt sig et stort netværk i international håndbold. Han har blandt andet deltaget ved flere internationale mesterskaber sammen med Japans Herre A-landshold.

Styrker

Nikolaj har igennem flere år arbejdet med talentudvikling i en lang række forskellige idrætsgrene og har opnået relevant erfaring og indsigt i rådgivning af både klubber, trænere, forældre og eliteaktive.

Filosofi

Nikolajs filosofi er, at drivkraften i en eliteidrætsudøvers tilværelse skal være commitment og glæde. Derudover kræver det en struktureret hverdag, en individuel handlingsplan samt seriøse samarbejdspartnere, der støtter spilleren frem mod målet og toppræstationerne.

Kenneth Thrane

Herrehåndbold

Tel: +45 26 87 93 06

Email: kenneth@peopleinsport.eu

Kenneth startede 1. oktober 2009 i people in sport, hvor han arbejder med herrespillere.

Baggrund

Kenneth har en baggrund som Ligaspiller i bl.a. Århus, Kolding, Skanderborg og Team Tvis Holstebro. Ligeledes har Kenneth spillet på alle landshold fra Y til A. Fra 2004-09 var Kenneth en del af den sportslige ledelse i Skanderborg Håndbold, hvor de havde stor fokus på udvikling af unge talenter både på og uden for banen.

Styrker

Via jobbet som sportschef i Skanderborg har Kenneth et indgående kendskab til alt vedrørende kontrakter, forhandlinger og udvælgelse af spillere. Kenneth er ligeledes uddannet statsaut. ejendomsmægler og har gennem 12 år i mæglerbranchen dagligt deltaget i forhandlinger mellem 2 parter. De 3 sidste år også som leder med ansvar for personale, ansættelser og budgetter. Udover jobbet i people in sport er Kenneth ansat som ejendoms adm. i Skanderborg.

Filosofi

Kenneth tror på åbenhed og ærlighed som vigtige elementer for, at klub og spiller får et godt samarbejde. Planlægning og struktur af hverdagen skaber de bedste muligheder for succes og tilfredsstillelse for både spiller og klub.

Mads Winther

partner

Tel: +45 20 14 71 72

Email: mads@peopleinsport.eu

Mads er stifter af people in sport. Hele livet har han været dedikeret til sporten – både som aktiv udøver og som leder og bestyrelsesmedlem af klubber i både Håndboldligaen og Superligaen. Uddannelsesmæssigt er Mads cand.merc. Han arbejder desuden som ekstern lektor på Handelshøjskolen.

Styrker

Mads fungerer som coach og rådgiver for både håndbold- og fodboldspillere. Det sker med udgangspunkt i erfaringerne for coaching af sportsfolk og topledere i mange år og licens som FIFA-agent.

Baggrund

Med management-baggrund fra konsulentbranchen er Mads særlig stærk på strategier og salg. Flere steder har Mads været drivkraften bag udvikling af sponsorkoncepter. Desuden var han central i udviklingen af strategierne bag fx SønderjyskE. I dag er Mads seniorpartner i konsulentfirmaet intenz og samtidig ankermand i people in sport.

Filosofi

Mads’ filosofi er, at indstilling og motivation er afgørende for de resultater, vi skaber – og at vi selv kan være med til at finde den nødvendige motivation for at præstere topresultater.

Referencer

Nicolai Pedersen – Nordsjælland Håndbold

“Grunden til, at jeg har valgt people in sport, er først og fremmest, fordi der hos people in sport er et stort fokus på, at de basale og afgørende ting udenfor banen skal fungere. Dét, at der er stort fokus på, hvad den enkelte har behov for, gør det i sidste ende utroligt meget nemmere for én at tage beslutningen om, hvor man vil spille.

Jeg havde flere dialoger med min agent Kenneth Thrane, der ikke handlede om, hvad man fik i løn ved den og den klub, men hvad der var vigtigt for mig, og hvad der skulle til for, at jeg kunne præstere på banen. Agenten siger sin mening, hvilket for mig er vigtigt, så man har noget at veje sine tanker op imod. Vigtigst af alt er det 100 % dig selv, der i sidste ende tager den endelig beslutning.”

Klaus Thomsen – Bjerringbro-Silkeborg Håndbold

“For mig er people in sport mere end et agentfirma. Jeg ser det som en samarbejdspartner, der ikke kun kan hjælpe med at forhandle min kontrakt, men som også er behjælpelig med at klargøre mine mål for mig gennem en udarbejdelse af en karriereplan. Dette har ikke kun hjulpet mig til at nå mine mål, men også til at sætte nye mål og stile højere, både på banen og på det fysiske og mentale plan. 

Som elitesportsudøver er det vigtigt for mig at have kompetente folk til at varetage mine interesser, og her har jeg i people in sport en god sparringspartner, som kan hjælpe mig til at opnå mine mål og drømme. Jeg kan kun anbefale people in sport til andre elitesportsudøvere, som har ambitioner om at udvikle sig inden for deres sportsgren.”

Daniel Svensson

“Jeg har igennem hele min karriere arbejdet sammen med people in sport. De har hjulpet mig i mange forskellige situationer, og jeg har altid kunnet stole på at få den bedst tænkelige hjælp. De har været med i alt lige fra kontraktforhandling og økonomi til stridigheder med klubber af forskellig slags.

Endelig har der i min karriere været mange udfordrende øjeblikke, hvor aviser og TV har været en del af spillet – og her har people in sports medierådgivning været et vigtigt og værdiskabende punkt.

Intet for stort og intet for småt, kan ikke forestille mig en bedre agentvirksomhed.”