Sanne Troelsgaard

Vi skal være professionelle hele vejen rundt

I august 2017 spillede det kvindelige danske fodboldlandshold deres første EM-finale – mod Holland, der desværre vandt 4-2. En af spillerne på det danske landshold var Sanne Troelsgaard, der i dag i en alder af 32 år har spillet ikke færre end 152 landskampe for Danmark.

Sanne Troelsgaard
mehr

Flere unge kvinder tør satse på en professionel karriere

Sanne Troelsgaard har om nogen oplevet den enorme forvandling, dansk kvindefodbold har undergået siden EM-finalen mht. både tv-dækning, medieinteresse og større kontrakter i den professionelle fodboldverden. I dag spiller hun professionelt for den svenske klub FC Rosengård i DamAllsvenskan på 4. år, ligesom hun var den første kvindelige fodboldsspiller, People In Sport valgte at tilbyde en agentaftale. I 2008 debuterede hun på det danske landshold, og der er i hendes øjne sket en enorm omvæltning i professionel kvindefodbold siden. En udvikling, der også stiller krav til, at spillerne omgiver sig med professionel rådgivning.

”Jeg smiler bredt over den positive udvikling, kvindefodbold er inde i – både for de helt store stjerner som eksempelvis Pernille Harder, men også for alle de unge, der er på vej.

”Det går for alvor i den rigtige retning. Jeg drømte jo i starten af min fodboldkarriere om at blive professionel, selvom det ikke altid blev taget godt imod i ens omgivelser. I dag er det heldigvis fuldt ud acceptabelt at sige, man er eller vil være professionel fodboldspiller. Jeg ser i dag også, at mange flere unge kvinder tør satse på en professionel karriere, og de ved nu også, at det er nødvendigt at have professionelle agenter til at tage sig af alt det udenfor banen,” siger Sanne Troelsgaard og fortsætter:

”Jeg smiler bredt over den positive udvikling, kvindefodbold er inde i – både for de helt store stjerner som eksempelvis Pernille Harder, men også for alle de unge, der er på vej. Vi halter generelt stadig bagefter økonomisk ift. herrefodbold, og vi kan ikke helt sikre fremtiden økonomisk endnu, som de store spillere/stjerner kan. Men vi kan nu bedre sikre os, at vi kan leve af fodbolden og lægge lidt til side. Jeg har nu spillet i Sverige i mere end fire år, og herovre er de virkelig nået langt i den rigtige retning med både tilskuere, sponsorer og generel opmærksomhed, mens udviklingen i Danmark nok først for alvor har taget fart efter EM-successen i 2017. Men den er på vej, og det er så rart at opleve, at stadigt flere unge tør tro på en karriere og derfor tager ud og prøver sig selv af. Jeg vil råde dem til at sikre sig en god rådgivning, for der er store sportslige krav, og det er vigtigt man fokuserer sin energi på banen, og ikke på alt det, en god agent bør tage sig af,” siger hun.

”Jeg blev involveret med People In Sport i 2020, da deres agent Vickie Kjær tog fat i mig. Jeg var fra første møde imponeret over, hvor meget de vidste om mig som spiller med alt fra statistikker til, hvem jeg var som menneske. Og at de ikke bare ville sikre mig den første og bedste kontrakt, men se på et planlagt karriereforløb, der også tog hensyn til mig som person. Jeg følte mig fra første møde både set og hørt, hvorfor jeg ikke var i tvivl om, jeg ville skifte til dem efter det møde.”

God agenthjælp er en gevinst

”Mange, der spiller professionelt i dag, skal stadig studere og nogle må endda arbejde ved siden af. Det er ikke befordrende for en professionel sportskarriere. Men jeg kan konstatere, at stadig flere af mine spillerkollegaer får professionel rådgivning, og det er klart med til at løfte os alle sammen, så det går den rigtige vej. Vi har jo en værdi som spillere, og det kan de gode agenter klart hjælpe med at værdisætte, så vi ikke selv skal gøre det og f.eks. bruge sociale medier til at brande os selv – det kan den gode agent varetage meget af. Jeg er selv på forhandlingsfronten nok stadig en ”lidt forsigtig pige” fra Jylland, så der har professionel hjælp klart været en kæmpe fordel,” siger Sanne Troelsgaard, der også ser meget positive tegn i ikke mindst fodboldens hjemland, England, hvor de store klubber satser på kvindefodbold, og der fra forbundet side stilles krav om et professionelt set-up på alle planer.

Taler I om, hvem der repræsenterer jer, når I mødes på landsholdet og på klubplan?

”Ja i høj grad. I en del år var det jo eksklusivt, hvis man lod sig repræsentere af et agentfirma. I dag ved de unge spillere godt, det er nødvendigt. Bare fordi man kan spille fodbold, er det jo ikke sikkert, man nødvendigvis er god til at forhandle kontrakter og bruge tid til at vurdere alle de henvendelser, der kommer, når karrieren tager fart. Det sikrer gode agenter, man ikke skal bruge tid på”, siger hun.

Hvordan bruger du People In Sport?

”Jeg taler ofte med People In Sport og i hvert fald hver anden uge. Og det er om alt fra kontrakttilbud, karriereplan og ideer til mere private samtaler om, hvad fremtiden skal bringe. Fordelen for mig er, at de kender mig særdeles godt, og ikke bare ser mig som en pengemaskine, men som et helt menneske. Og derfor ved de, hvornår jeg skal præsenteres for et evt. tilbud, ligesom de hjælper med at holde fuld fokus på de mål, vi sammen har sat op for min karriere”.

Hvorfor valgte du People In Sport?

 Vickie kontaktede mig, fordi de efter EM gerne ville have kvindefodboldspillere ind i folden. Jeg skulle være den første, og på vores første møde kunne jeg mærke, at deres interesse i mig ikke bare bundede i, at de ville ind i damefodbold. De havde næsten mere tjek på mig og mine præstationer end, jeg selv havde. Jeg kunne med det samme se potentialet for et samarbejde, især fordi de præsenterede mig for en klar plan for, hvordan de så retningen for min videre karriere både som professionel spiller, men også for, hvordan de kunne hjælpe mig til at forberede mig på tiden efter.

Efter at jeg har taget tre uddannelser ved siden af fodboldkarrieren, så jeg føler nu, at jeg er rustet godt, når min aktive karriere som spiller en dag stopper. En anden ting som jeg værdsætter i forhold til samarbejdet er, at de er med til at skabe en større klarhed om, hvad jeg skal sige ja og nej tak til. Her kommer de altid med kvalificeret rådgivning. Og så er jeg vild med deres engagement, som viser, at jeg ikke bare er en brik i et økonomisk spil, men at jeg bibeholder min egen indflydelse gennem en konstant, god dialog”, siger Sanne Troelsgaard.

Business mit menschlichem Touch

Bei people in sport sind wir bestrebt, Geschäfte mit einem menschlichen Gesicht zu machen - Geschäfte mit einer menschlichen Note.

Für uns bedeutet das, dass wir hart arbeiten, um Ergebnisse zu erzielen - sowohl für das Unternehmen als auch für die Menschen, mit denen wir zusammenarbeiten. Gleichzeitig wollen wir sicherstellen, dass unsere Kunden und Geschäftspartner unsere Leidenschaft und Präsenz spüren.