Hvorfor valgte du People in Sport i sin tid?
”En af mine medspillere havde arbejdet med Michael Stensgaard. Han fortalte mig om Michaels engagement, viden og indlevelsesevne fra hans egen store erfaring fra elitefodbold. Kort tid efter kom Michael og så mig i en OB-kamp, og jeg kan huske, jeg var smigret over interessen. Dengang – også dengang – var agentbranchen ikke en, hvor man som ung spiller kunne stole på alle og enhver. I sidste ende valgte jeg at lade ham og People In Sport repræsentere mig, fordi jeg følte mig tryg ved Michael og den detaljerede måde, de ville arbejde for mig på,” fortæller Anders Lindegaard.
Jeg kunne koncentrere mig 100% om det sportslige, mens People in Sport varetog næsten alt andet
”Mange unge talenter slår sig desværre hårdt på dårlig rådgivning og agenter, der lover både guld og store muligheder, som senere viser sig at være tomme løfter. People In Sport og Michael viste mig, hvordan de ville organisere et samarbejde, og at de havde et reelt ønske om et samarbejde på lang sigt.
Jeg kunne mærke, at de havde både hovedet, erfaringen og hjertet med i deres ideer. De lyttede til mine drømme, og så lagde vi en langsigtet plan med klare, fælles målsætninger for, hvad vi skulle gøre for at få dem opfyldt. I mit tilfælde var det blandt andet drømmen om at spille på den store scene og meget gerne for Manchester United. Michael var lydhør, og sammen lavede vi så en plan for, hvordan det skulle kunne realiseres. Men det var også en plan, hvor de ganske ærligt gjorde mig det klart, hvad der skulle til for at nå dertil, og at det var nødvendigt, jeg kunne koncentrere mig 100% om det sportslige, mens de varetog næsten alt andet,” siger Anders Lindegaard.
Én af de ting, Anders Lindegaard allerede var bevidst om som ung, talentfuld målmand, var, at hverken han og hans familie havde erfaringen eller de rette internationale kontakter, hvis drømmen om en professionel karriere skulle realiseres. Talentet var der, men ikke viden om den store organisation, der skal være omkring en spiller for at lykkes på topplan.
Der var bund i deres arbejde, fordi vi fik realiseret de første punkter i karriereplanen.
”Michael var ærlig fra start og stillede store krav til mig, ligesom han altid har kaldt en spade for en spade, når vi talte om f.eks. målsætninger. Han og Mads Winther viste mig hurtigt, at der var bund i deres arbejde, fordi vi fik realiseret de første punkter i karriereplanen. Jeg havde siden jeg var 16 år haft kontakt med en del agenter, der var lidt for ”smarte i en fart”, og hvor jeg kunne mærke, at de agenters interesse i mig var mere egoistiske, end godt var”, siger Anders.
Vi arbejdede målrettet hen mod det ultimative mål om, at jeg gerne ville have en kontrakt med Manchester United.
”Med Michael arbejdede vi målrettet hen mod det ultimative mål om, at jeg gerne ville have en kontrakt med Manchester United. Han stillede konstant ærlige krav om, hvad jeg skulle gøre sportsligt for overhovedet at kunne komme i den klubs søgelys. People In Sport havde netop skaffet mig en kontrakt i Norge, og der skulle jeg præstere en pragtsæson i Aalesund som trin et. Jeg skulle også blive udtaget til det danske landshold og præstere konstant. Kunne jeg gøre det sportsligt, garanterede de mig, at United ville få øje på mig. Samtidig tog People In Sport fat i deres engelske kontakter, og resten er vel historie, for det lykkedes jo i 2010 at få en 3 ½-årig kontrakt med Manchester United,” fortæller Anders Lindegaard.
”Jeg var på et tidspunkt stærkt fokuseret på at få den der helt store kontrakt efter United, der kunne sikre mig økonomisk i mange år. Jeg satte faktisk i min United-tid Michael stolen for døren og fortalte, jeg ville indhente tilbud fra andre agenter, og at People In Sport skulle deltage på lige fod med andre og beskrive, hvad de mente at kunne gøre fremadrettet. Der leverede de så godt på mål og muligheder, at jeg valgte at forlænge med dem. En beslutning, jeg ikke har fortrudt siden. De var ærlige og sagde, hvad de syntes ville være klogt, fremfor at prøve at presse et af de store økonomisk meget attraktive tilbud igennem for egen vindings skyld. De var også fokuseret på at arbejde med alt det, der skal til udenfor banen, lige fra en indsats omkring det juridiske, det mediemæssige, det kommercielle og det sportslige. Og så havde de også den fine detalje, at de sammen med mig ville se langsigtet på, hvad der skulle ske, den dag karrieren på topplan skulle slutte”.
I Manchester United startede karrieren i det engelske forrygende, men den spanske målmand David De Gea blev førstevalg, da han kom til kort efter. Var det en situation, hvor People In Sport var en støtte for dig?
”Der viste Michael og People In Sport sig fra deres bedste side og med en menneskelig indsigt, jeg værdsætter meget. De støttede mig, talte med klubben og stillede de rette og kontante krav til, hvordan jeg skulle agere i klubben og ud af til for at sikre, jeg ville stå bedst muligt, uanset om jeg skulle fortsætte i United eller videre i karrieren. Michael vidste tit ting om mig og karrieren nærmest før jeg selv gjorde det. For mig var og er den professionelle ærlighed fra deres side vigtig. Jeg ved godt, der i People In Sport har flere ansatte inde over arbejdet, men Michael havde igennem årene udviklet sig til en ven, jeg vidste, jeg kunne stole på, hvorfor hans og firmaet råd også dengang var meget værdifulde”, siger Anders Lindegaard.
Anbefaler du People In Sport til andre fodboldspillere?
”I fodboldbranchen er der meget mund til mund mellem spillere, og der er hård kamp mellem agenter for at sikre sig spilleres underskrift. Jeg kan med stolthed altid fortælle, at jeg har brugt det samme agentfirma i alle år, fordi de er både professionelle, kontante og måske vigtigst: Ærlige og transparente i alt, de gør. Det er eksempelvis meget gennemsigtigt, at man betaler en vis procentdel af sin løn for deres arbejde, og at der aldrig sker ting bag ens ryg. De tjener naturligvis en del flere penge på en som mig fremfor på en ung spiller, men jeg ved også, at de penge er kommet mange gange igen gennem årene. Jeg anbefaler dem med både glæde og stolthed, for jeg tror ikke, jeg ville have haft den samme karriere, hvis det ikke var for Michael Stensgaard og People In Sport,” slutter Anders.