Simon Hald Jensen

En agent kan bedre vurdere din værdi

Simon Hald Jensen, 26 år, håndboldspiller i SG Flensborg-Handewitt.

Simon Hald Jensen er dansk håndboldspiller, der siden ungdomsårene har gjort sig på først ungdomslandsholdet og siden som stregspiller på A-Landsholdet, som han i 2019 blev verdensmester sammen med.

SimonHald-People-In-Sport
more

Som ung spiller skulle jeg jo overveje, hvilke muligheder mit talent kunne åbne op for.

Stregspilleren er født og opvokset i det nordjyske, hvor han i 2013 skrev kontrakt med Aalborg Håndbold. Efter 2018-sæsonen, hvor Aalborg blev danske mestre, rykkede Simon Hald til Tyskland for at prøve kræfter med den tyske Bundesliga i SG Flensborg-Handewitt, hvor han er på kontrakt indtil sommeren 2023. I hans første sæson i det tyske kunne han føje både ”tysk mester” og ”tysk Supercup-vinder” til cv’et.

”Jeg kom i dialog med People In Sport, da jeg var omkring de 17 år. Jeg forhandlede selv min første kontrakt i hus, men jeg havde faktisk fra en ung alder haft en løbende dialog med deres agent Kenneth Jensen. Som ung spiller skulle jeg jo overveje, hvilke muligheder mit talent kunne åbne op for. I den forbindelse er en agent guld værd, da de kan hjælpe med at få forløst ens potentiale så optimalt som muligt. Da jeg var fyldt 17 år, fik vi papir på hinanden, så at sige”, fortæller Simon Hald Jensen.

En agent kan også bedre sætte din værdi som spiller overfor en direktør, da de jo kender markedet, f.eks. hvad andre spillere får i løn, og hvilke personalegoder der kan forhandles med …

”Det kan være svært for en ung spiller at kende sin egen værdi. Og have det store overblik over de ting, der skal med i en kontrakt med forsikringer og alt det, der følger med. En agent kan også bedre sætte din værdi som spiller overfor en direktør, da de jo kender markedet, f.eks. hvad andre spillere får i løn, og hvilke personalegoder der kan forhandles med. Det kan være svært at gøre som ung spiller, og så fritager deres arbejde en for en hel del tid, så man kan koncentrere sig fuldt ud om at levere på banen,” siger Simon Hald.

Hvor tit er du i dialog med People In Sport?

”Jeg taler med min agent Kenneth Jensen flere gange om måneden. Her drøfter vi, hvordan det går sportsligt og de udfordringer, jeg oplever som professionel. Da jeg i 2019 blev korsbåndskadet, tog jeg naturligvis samtalerne om genoptræning med både min klub og landsholdet, men her var People In Sport også behjælpelige med gode råd og opbakning moralsk og med hvilke muligheder, jeg havde. Og så har jeg løbende brugt dem til sparring omkring langtidsplanlægning af min karriere samt, hvordan jeg kan bruge disse gode år til at lægge lidt til side og sikre mig fremadrettet. De har blandt andet hjulpet mig i dialog med de rette folk omkring investeringer, uddannelse og jobmuligheder, den dag håndboldkarrieren skal stoppe”, siger Simon Hald.

”Fra starten af vores samarbejde har vi i fællesskab udviklet min karriereplan. Jeg havde som ungdomsspiller en klar ambition om at prøve at spille i den hårde, tyske Bundesliga, og selvom det klart er mig, der skal træne og arbejde på banen for at realisere planen, hjælper det ens fokus, at der fra start var opsat fælles målsætninger i vores samarbejde. Jeg er stadig meget sulten efter at vinde mere. Jeg vil f.eks. gerne vinde Champions League i håndbold, ligesom jeg da håber, jeg også skal vinde mere med landsholdet i fremtiden”, siger Simon Hald.

Business with a human touch

Hos people in sport er vi drevet af vores ambition om at drive forretning med et menneskeligt ansigt – business with a human touch.

For os betyder det, at vi arbejder benhårdt for at skabe resultater – både for virksomheden og for dem, vi arbejder med. Samtidig har vi stort fokus på at vores kunder og samarbejdspartnere skal mærke vores passion og nærvær.