People in Sport

Your ambition
– our dedication

I starten af 00’erne satte ex-håndboldspiller og bestyrelsesmedlem i Bjerringbro FH og Viborg FF, Mads Winther, sig et mål sammen med den tidl. professionelle fodboldboldspiller Michael Stensgaard. De ville skabe et transparent dansk agentfirma for elitesportsudøvere – People In Sport. I år kan de med stolthed fejre, at de siden har været et af Danmarks førende med i dag 20 specialister, der arbejder i hver deres dedikerede team for nogle af landets bedste sportsfolk indenfor fodbold, håndbold og ishockey.

more

Målet er at sikre enhver klients fulde potentiale – hver gang.

People In Sport har afdelinger i København og Silkeborg og arbejder med professionelle spillere – både de unge, de etablerede og dem, hvis professionelle karriere lakker mod enden. Klient-porteføljen tæller navne som blandt andre Louise Burgaard i FCM Håndbold, Nicolai Pedersen i Nordsjælland Håndbold, Lukas Lerager i FC København (Genoa CFC), Thomas Delaney i Borussia Dortmund, Anders Lindegaard i Helsingborg IF og mange flere.

Vi rådgiver unge talenter og etablerede professionelle spillere i sportslige, finansielle, juridiske, kommercielle og personlige udfordringer i en kontant, professionel sportsverden. Vi yder også hjælp med mediehåndtering. Samtidig vedligeholder vi et massivt netværk til alle professionelle sportsklubber i ind- og udland. Målet er at sikre enhver klients fulde potentiale – hver gang. Det gør vi ved at ruste klienterne bedst muligt til en professionel tilværelse med at holde styr på ALT bagved de sportslige præstationer. Samtidig arbejder vi fokuseret på at lægge planer for klienterne, der rækker længere end den professionelle karriere, så enhver spiller også ved, hvad der skal ske, når karrieren en dag stopper.

Foto af  Michael Stensgaard 

Vi ville etablere et moderne, dansk agentfirma.

”Gennem mine tidligere funktioner i blandt andet Bjerringbro FH, Viborg FF, SønderJydske og DBU (Dansk Boldspil Union) var min oplevelse tilbage i 2007, at agenter og professionelle klubber ofte undlod at tænke langsigtet på en spillers vegne. Der var sjældent et sigte på, hvordan man kunne sikre en eliteudøver både sportsligt, økonomisk og socialt udover i de få år på det absolutte topplan. I USA var flere agentfirmaer dengang i færd med at udvikle uddannelsesprogrammer for nye elite-sportsfolk, så de ikke faldt helt sammen efter karrieren, og da jeg sammen med Michael Stensgaard allerede havde arbejdet i et engelsk agentfirma, blev vi enige om, at vi ville etablere et moderne, dansk agentfirma. Vores sigte var kort sagt at gøre det bedre for alle parter i en ofte kynisk, professionel verden,” fortæller Mads Winther.

Michael Stensgaard var stoppet med sin karriere som professionel i klubber som bl.a. FC København, Southampton FC og Liverpool FC. Sideløbende med fodboldkarrieren havde han taget en cand.jur. med speciale i forhandling. Han havde med erfaring fra egen karriere en lyst til professionelt at passe bedre på elite-sportsfolk i alle forhold. I dag er Michael Stensgaard ansvarlig for fodboldafdelingen i People In Sport.

Jeg kan i dag med stolthed sige, at vi arbejder med ærlig, solid rådgivning og dedikeret planlægning.

”Jeg har i min egen karriere oplevet en agentbranche, hvor fokus desværre kun var på penge. Derfor var det derfor oplagt for mig at mikse min erfaring som elitesportsudøver med min jurauddannelse, da mit hjerte både dengang og i dag brænder for at gøre en forskel for sportsudøverne, så de kan fokusere 100 procent på det, de er gode til”, fortæller Michael og fortsætter:

”Jeg kan i dag med stolthed sige, at vi arbejder med ærlig, solid rådgivning og dedikeret planlægning. Vi har styr på juraen i kontrakterne og lægger handlingsplaner, der sigter på at skabe de bedste muligheder for den enkelte – også efter de aktive år. Mange elitefolk oplever jo desværre et kæmpe tomrum, når karrieren slutter og interessen for dem falder brat. Derfor ser vi altid på, hvordan en aktiv spiller både kan få den bedst mulige karriere, men også kvalificere sig til et godt liv efter det professionelle liv,” siger Michael Stensgaard.

Vi er der for vores klienter 24/7

”I dag går udviklingen i al eliteidræt sindssyg hurtig, og står man som et 17-18-årigt, eftertragtet talent, kan det være uoverskueligt, hvad man skal sigte efter, og hvad der vil være klogt, når agenter og klubber lokker med store checks og rosende ord. Samtidig er unge spillere ofte kun rådgivet af deres forældre, som måske ikke altid har kendskab til nogle af de kontraktlige og menneskelige fælder, eliteidræt desværre er så rige på. For ikke at tale om den psykologiske udfordring, det er for mange unge professionelle at sidde alene på et hotelværelse i en ukendt storby i jagten på succes. Vi er i løbende meget tæt dialog med vores klienter, og ikke kun på deres opfordring. Vi vil være der for dem, både når de løfter pokalerne, men også når manglende succes, skader eller sygdom, udfordrer dem. De ved, at de altid kan få fat på os døgnet rundt, hvis de har brug for det”, siger Michael Stensgaard.

Foto: Thomas Delaney i Borussia Dortmund

Ærlighed fra start til slut

”Vi gør det for enhver ny klient klart fra første færd, hvor vigtigt det er, de tænker på en langsigtet karriereplanlægning. Vi er ærlige mht. til deres ambitioner, muligheder og potentiale. Det er jo fedt, man som 17-årig drømmer om at repræsentere en fodboldklub som FC Barcelona, Flensborg i håndbold eller et amerikansk ishockeyhold i NHL. Men hvordan arbejder man så hen mod det mål? Og er første tilbud altid det bedste, selvom pengene måske er voldsomt attraktive? Der er vi ærlige. Vi arbejder altid for at opnå de bedste resultater for vores klienter, når vi med den enkelte udarbejder målsætninger og karriereplanlægning. Og det kræver ærlighed og gennemsigtighed fra begge parter,” siger Mads Winther og fremhæver eksempelvis Anders Lindegaard, der som ung målmand i OB erklærede, at hans højeste ambition var at stå på mål for Manchester United.

”Det var på det tidspunkt i hans karriere nok ikke specielt realistisk, men via en seriøs planlægning, et kæmpe engagement fra Anders selv og viljen til at yde alt det, der skal til, lykkedes det i sidste ende, fordi det var vores fælles sigte. Muligheden var aldrig opstået, hvis Anders ikke havde taget seriøs rådgivning til sig og alle de tilfældigheder, der også skal til, faldt i hak,” siger Mads Winther.

Der skal også skabes ro på hjemmefronten

”Hver spiller, uanset sportsgren, vil altid være en individuel sag for os i hele vores team med både sportslig, juridisk, kommerciel og menneskelig rådgivning. Vi udarbejder altid målsætninger og en plan sammen med den enkelte klient, som vi konstant følger op på. Og det handler ikke kun om den bedst mulige kontrakt. Det bliver altid en helhedsvurdering, om det ene eller andet tilbud er det rette på vejen mod de aftalte mål. Vi ser også altid på, om det unge talent eller den etablerede spiller også får tænkt på fremtiden med eksempelvis uddannelse undervejs. Vi arbejder derfor også tæt sammen med den enkelte klubs sponsorer og forbindelser, så vi både kan hjælpe spilleren, og hans eller hendes ægtefælle i hele processen. Det kan være at anvise lokale uddannelsesmuligheder eller skaffe et job til den person, der sidder derhjemme, mens udøveren træner flere gange dagligt og spiller kampe i weekenden. For der skal også skabes ro på hjemmefronten for alle parter, idet eliteidræt i dag kræver så meget af udøveren,” siger Michael Stensgaard.

Værdier i People In Sport

People In Sport arbejder dagligt for at være transparente, ærlige og kontante for at skabe helstøbte karriereplaner. Alle indenfor People In Sport har derfor en baggrund fra eliteidræt eller kompetencegivende uddannelser. Vi består derfor i dag af et miks af tidl. sportsdirektører, jurister, revisorer, diplomtrænere, økonomiuddannede og folk med erfaring fra danske landshold og internationale karrierer.

Vi er bevidste om alle mekanismer, når der laves karriereplanlægning, indgås kontrakter eller rådgives om fremtiden”

”Det, at vi selv har været med på topplan på både banen og i bestyrelseslokalerne, gør, at vi er bevidste om alle mekanismer, når der laves karriereplanlægning, indgås kontrakter eller rådgives om fremtiden”, siger Mads Winther.

”Vores største udfordring i dag er, at de fleste klubber og agenter helst vil give en spiller ret i alt for at sikre sig en underskrift. Der er vi anderledes, fordi vi altid siger sandheden, fremfor kortsigtet at gå efter at beholde en klient eller tiltrække en ny”, siger Mads Winther og tilføjer behovet for, at dagens elitespillere forstår, at klubber og medier grundlæggende kun er interesseret i en spiller, så længe de yder på topplan, mens kontrakter og opmærksomhed forsvinder, når de ikke længere kan bruges på holdet.

Hvad koster det at være klient hos People In Sport?

Sportspressen er ofte fyldt med historier om alt fra penge under bordet, aftaler bag en spillers ryg og forhandlinger hen over hovedet på den enkelte udøver. Og at en del agenter tager en meget stor del af kagen, når der indgås kontrakter.

”Vi har helt sikkert mistet både muligheder og klienter, fordi vi ikke vil arbejde i de lyssky dele af eliteidræt. Vi tager kort fortalt en fast procentdel af en spillers kontraktløn. Vi betaler ikke klubber for at skrive kontrakt med en spiller, og vi tager heller ikke betaling for at tvinge en kontrakt igennem. Vi vil være anderledes, selvom det også betyder, at vi ofte arbejder gratis med en klient, indtil denne får den ønskede kontrakt. Og det er klart, at etablerede spillere med attraktive kontrakter dermed betaler for, at det unge talent fra start får den rette rådgivning gratis. Men det er en fair facon for alle parter og meget transparent,” siger Mads Winther.

Foto: Christian Kjelder Rasmussen, Ajax Amsterdam med sin familie.

En professionel verden kræver professionel rådgivning

”Vi oplever ofte unge talenter, der bruger sine forældre som rådgivere i starten af deres karriere. Og selvfølgelig skal man lytte til sine forældre, men det er sjældent kvalificeret nok, da udviklingen går så stærkt og kravene er så ekstreme, at selv mine erfaringer fra FCK og Liverpool i dag ikke kan bruges til meget andet end at have et indgående kendskab til det pres, der ligger på en eliteudøver i med- og modgang.

Vi i People In Sport har rådgivning og coaching som vores professionelle levevej. Vi har samlet de bedste af de bedste folk, og vi træner og sigter konstant på at lære nyt og sammensætte de rette teams for den enkelte,”

Derfor skal man sikre sig en troværdig, professionel rådgivning, fordi det øger ens muligheder for en succesfuld karriere markant. Og sikre sig de rette råd om, hvordan man også får et godt liv efter elitekarrieren. Vi i People In Sport har rådgivning og coaching som vores professionelle levevej. Vi har samlet de bedste af de bedste folk, og vi træner og sigter konstant på at lære nyt og sammensætte de rette teams for den enkelte,” siger Michael Stensgaard.

”I og med der i dag ofte er store summer involveret på topplan, er det vigtigt med en agent/rådgiver, man kan stole på, og som man er i løbende dialog med, så vi kan tage de svære samtaler med både klubber, spillerforeninger, jurister m.fl. For os i People In Sport er det ekstremt vigtigt, man som topspiller ikke kun er professionel på banen, men i den grad også omgiver sig med professionelle udenfor banen,” slutter Mads Winther.

“Meget er baseret på tillid og respekt for begge parters situation i en forhandling, og de gode agenter ved, at man ikke er bedre end sin seneste handel.

Jan Larsen - Direktør i Aalborg Håndbold A/S
Business with a human touch

Hos people in sport er vi drevet af vores ambition om at drive forretning med et menneskeligt ansigt – business with a human touch.

For os betyder det, at vi arbejder benhårdt for at skabe resultater – både for virksomheden og for dem, vi arbejder med. Samtidig har vi stort fokus på at vores kunder og samarbejdspartnere skal mærke vores passion og nærvær.

Thomas Løvind Andersen People-In-Sport
Thomas Løvind Andersen - Managing Partner i people in sport

Vi arbejder ud fra værdier, hvor vi skal trække på hinandens kompetencer, så en fodboldagent lærer af eksempelvis en håndboldagent, og de begge også lærer af vores kommercielle folk.