Christian Kjelder Rasmussen

Vi forældre får også hjælp

Malene Hansen og Lars Kjelder Rasmussen er forældre til den 18-årige fodboldspiller Christian Theodor Kjelder Rasmussen, der er på kontrakt i Ajax Amsterdam. Christian skiftede til klubben fra FC Nordsjælland i 2019, hvor han indledte sin fodboldmæssige rejse som 12-årig.

Christian Rasmussen People-In-Sport
more

Behovet for mere professionel sparring meldte sig da Christians talent krævede professionel sparring

Christians forældre besluttede sig for at indlede et samarbejde med People in Sport, da Christian var 15 år. På det tidspunkt kunne de godt se, at behovet for mere professionel sparring i forhold til sønnens karriere begyndte at melde sig.

”Da Christian var tæt på de 15 år, begyndte vi som forældre at tale om det med ”agenter”. Vi var jo på det tidspunkt ikke længere i tvivl om Christians talent og blev nysgerrige efter, hvad agenterne kunne tilbyde. Vi var dog til at starte med ikke opsøgende men besluttede at afvente, at agenterne selv meldte deres interesse til os. Og det var der faktisk en del, der gjorde. Èn af dem var Casper Grøn fra People in Sport. Vi besluttede os for at mødes med Casper og en række andre agenter, som havde meldt deres interesse. Formålet for os var at blive klogere på agentmarkedet, og hvordan de kunne hjælpe os og vores søn. Efter et kort telefonmøde med Casper blev vi inviteret ind for at høre mere om de værdier, som People in Sport arbejder efter,” fortæller Malene og Lars.

Vi satte også stor pris på, at People in Sport lod FCN og deres trænere om selve fodbolddelen, mens de mere så på alle de andre ting, der sker omkring en ung, talentfuld spiller

”Kemien mellem os, Christian og agenterne Casper Grøn og Michael Stensgaard var god, og de virkede fra start både troværdige og egentlig ganske nøgterne. Casper var meget præcis med, hvad People in Sport kunne hjælpe med, og så havde de på forhånd en god viden og fakta om vores søns fodboldmæssige kvaliteter. Derfor valgte vi dengang at lade Casper Grøn og Michael Stensgaard stå for Christians første ungdomskontrakt”, siger Lars og Malene.

”I starten var der naturligvis ikke tale om, at Ajax var et mål eller en mulighed, men vi ville gerne have professionel hjælp til ungdomskontrakten. Og i den proces lærte vi People in Sport og Casper så godt at kende, at vi siden har følt en grundlæggende tillid til deres arbejde”.

Hvad har de hjulpet med udover selve ungdomskontrakten i FCN og senere i kontrakten mellem Christian, FCN og Ajax?

”De har hjulpet med en hel del. Vi fandt i forbindelse med hans første kontrakt ud af, at de kendte de rigtige folk, og hvad de stod for. De har hele tiden haft fokus på fodbolden, men også alt det andet, der er omkring et ungt talent. Det er eksempelvis med den mentale forberedelse til at skulle klare sig i et konkurrencemiljø på det plan og alle de praktiske ting. De så i vores øjne fra start Christian som et helt menneske fremfor kun en god, ung fodboldspiller med potentiale,” siger Malene og Lars.

”Vi satte også stor pris på, at People in Sport lod FCN og deres trænere om selve fodbolddelen, mens de mere så på alle de andre ting, der sker omkring en ung, talentfuld spiller. De har siden fulgt ham i alt, og de har i dag et fortroligt rum med Christian, som ikke engang vi er en del af, selvom Casper Grøn også gør meget ud af at informere os, når der er behov for det”, fortæller forældrene.

Hvad bruger I som forældre People in Sport til?

”Vi har i flere år opbygget en relation, hvor de har taget os med ind over hele processen omkring en kontrakt til en ung spiller, og hvad det betyder at blive professionel. For os har det været vigtigt at have et godt forhold til de personer, der varetager vores søns karriere, og at vores værdier matcher dem, People in Sport har udvist. Og da en Ajax-kontrakt kom på tale, havde vi mange samtaler om at sende vores søn afsted til Holland, og hvad det egentligt ville sige at blive fuldtidsprofessionel.

Vi følte os meget trygge, da kontrakten blev underskrevet.

De forberedte både os og Christian på, hvad den vej ville betyde. Vi følte også, at de gennem deres kontakter til Ajax havde godt tjek på, hvad det var for en virkelighed, Christian skulle sige ja til. Vi ville jo aldrig sende ham afsted, hvis vi ikke var forberedte og vidste præcis, hvad det kræver mentalt at tage ud i en så ung alder”, siger Malene og Lars.

”People in Sport trak blandt andet på deres tidl. erfaringer og de dyrkede også en direkte kontakt til Ajax, så vi følte os meget trygge, da kontrakten blev underskrevet. De fortalte os om klubbens værtsfamilier, hvor Christian skulle bo, og så var det også en tryghed, at People in Sport havde en agent i Holland, da han begyndte dernede.

Det gav både os og Christian en god tryghed, fordi de kunne hjælpe med en masse praktisk på stedet. Også mht. skolegang. Ajax har på deres ungdomsakademi sørget for fast undervisning, og hans værtsfamilie har før haft en dansk ungdomsspiller boende, hvorfor vi sammen med Christian besluttede, at han godt ville kaste sig ud i den store udfordring,” siger Lars og Malene.

Har I talt med People in Sport om karrieren fremadrettet?

”Naturligvis. Vi ved, han meget ofte er i dialog med agenten Casper, der følger ham tæt på Akademiet i Ajax. Vi er ikke inde over alt, men vi bliver altid informeret godt, hvis der er udfordringer spillemæssigt eller på andre planer.

For os betyder den løbende dialog meget, og vi kan mærke, at vores samtaler både med og uden Christian er baseret på både realisme og den fortrolighed, vi har behov for.

Vi har naturligvis også talt om karrieren, og hvad der er realistisk fremover, men den beslutning styres jo af, hvordan han præsterer sportsligt, og vi føler, at vores samtaler med People in Sport viser os de veje og muligheder, der realistisk er. For os betyder den løbende dialog meget, og vi kan mærke, at vores samtaler både med og uden Christian er baseret på både realisme og den fortrolighed, vi har behov for.

Intet er hemmeligt for agenten Casper, der til gengæld flere gange har bevist, at vores tillid til ham er gengældt, fordi han som Christians rådgiver forstår at støtte op om både planer og ideer samtidig med, at han hele tiden er ærlig og realistisk med vores søns mål og muligheder”.

”Vi ved også, at Christian er glad for samarbejdet, så selvom både han og vi får henvendelser fra andre agenter, har vi ikke planer om at lave noget om i det set-up, vi har fået etableret. Aftaler holdes, og så er det faktisk rart, at vores søn kan gå til andre end os med de tanker og udfordringer, han møder professionelt.

Vi er jo ikke erfarne i den verden, men det kan vi mærke, at de er. Og det giver os en ro. De sidste tre års samarbejde har været det hele værd, og vi har været i trygge hænder med den service, People in Sport har ydet lige fra kontrakter til samtaler om at sikre sig fremadrettet, netværk og støtte i de udfordringer, der er i at sende sin søn på dengang 17 år til udlandet til et meget stærkt og voldsomt konkurrence-miljø”, siger Lars og Malene.

Casper Grønn Spiele - People In Sport

Jeg vil spilleren det bedste med professionel rådgivning og kompetent analyse af muligheder.

Business with a human touch

Hos people in sport er vi drevet af vores ambition om at drive forretning med et menneskeligt ansigt – business with a human touch.

For os betyder det, at vi arbejder benhårdt for at skabe resultater – både for virksomheden og for dem, vi arbejder med. Samtidig har vi stort fokus på at vores kunder og samarbejdspartnere skal mærke vores passion og nærvær.